“It’s easy to stand in the crowd but it takes courage to stand alone”
Mahatma Ghandi

ARBEJDE – IDENTITET – SELVVÆRD?
Der er så meget, man kan være – men desto mere, man må lære før man når hen til netop der – hvor man kan finde den, som man er Philosofus/Birgitte Abdel Hvor kommer vort selvværd fra? Det første, der spørges om … For nylig stødte jeg på en kvinde, der følte, hun var nødt

LYTTER NOGEN MON TIL DIG?
Sidder du ofte tilbage med en følelse af at have talt for døve ører? Det gør din ven eller veninde, din partner eller dine børn måske også. Eller din kollega. For måske er vi ikke altid så gode til at lytte til hinanden, som vi tror. Hva´ska´ man gøre – hva´ ka´ det nytte –

LYTTER VI TIL ANDRE end os selv?
Vi elsker at tale om os selv …ofte så meget, at vi ikke giver os tid og ro til at lytte. En påstand, selvfølgelig … For hvad kan man ellers kalde et udsagn, der på ingen måde er baseret på evidens? Ikke desto mindre vil jeg fremsætte den. For hånden på hjertet – er der

LYTTER VI?
Engang var alting så enkelt… Engang lyttede vi … Det gør vi stadig. Vi lytter på livet løs. Til alt muligt. Musik, podcast, lydbøger og hvad der ellers kommer ud af de øre-dimser, vi hver især går rundt med, når vi færdes ude i samfundet. Personligt har jeg det rigtigt skidt, hvis jeg er kommet

HVAD SKAL VI MED VREDE?
Jeg bliver så vred… …særligt, hvis nogen siger til mig: “Sådan er det…” … uden nærmere forklaring. Hvis ordene sådan er det bruges som en form for argument. Bevares, rigtigt mange ting er måske sådan, uden at de lader sig forklare. Ikke desto mindre er jeg bygget sådan, at jeg alligevel vil forfølge problemet, indtil

ER DU OMSTILLINGSPARAT?
Er du omstillingsparat? … eller ser du bare verden fare forbi? Så er du måske ikke altid lige ikke omstillingsparat. Men skal du være det? Vi lever i en tid, hvor alting accelererer med stadigt større hastighed – alting skal hele tiden være større, hurtigere, bedre..konkurrencen kan være hård, når vi hele tiden skal præstere.Såvel

NY BOG – fra forfatterens værksted
Ny bog på vej Scrol nedad, hvis du vil direkte til uddrag af bogen. Hvor længe er en ny bog undervejs? Engang havde jeg den opfattelse, at vejen fra ide til en ny bog rent faktisk var klar til udgivelse, var en fuldstændigt lineær og fremadskridende proces. Dette har siden hen vist sig at være

KRIG – ord og tanker
Krig i ord og tanker Krig er forfærdelig. Krig er fuld af ondskab og gru. Krig er alt for ofte meningsløs. Alligevel har mennesker ført krige siden tidernes morgen og – gør det stadig. Værst er det, at intet tyder på, at det nogensinde vil blive anderledes. Det sker igen og igen – alt imens

EN GANSKE SÆRLIG VENINDE
En god veninde er guld værd Og sjælden, ikke mindst. Dette blogindlæg er tilegnet en veninde, der står mig særligt nær. Der har været mange veninder i mit liv – ikke så mærkværdigt, min alder taget i betragtning. Der har været veninder, der blot har været ” forbi” for en kort stund – veninder, der
Præsentation af bloggeren

Jeg hedder Birgitte Abdel og er født i 1963.
Siden her udspringer dels af min store passion for det skrevne ord, dels af den forfatterdrøm, jeg har båret i mig, så længe jeg kan huske tilbage.
At jeg først for få år siden for alvor har gjort noget ved den drøm skyldes at mit liv har været optaget af så meget andet. Så meget andet godt, vil jeg skynde mig at tilføje. Det er min klare overbevisning at der er en tid til alt. Sådan er det i hvert fald for mig. Skal jeg fordybe mig i noget, må andet vige pladsen og vente på den rette tid.
Derfor har min skrive-tid først fundet plads sent i livet.
Jeg har altid elsket at skrive. Jeg synes ord – såvel talte som skrevne – kan uendeligt meget.
At det så lige blev den skriftlige del, jeg forelskede mig i, kan skyldes mange ting. Måske er en del af årsagen, at jeg er udpræget introvert og ganske tænksom til tider. Jeg har således heller ikke særligt gode kompetencer, når det handler om en mundtlig debat; Eller det talte ord idet hele taget.
De, der har kendt eller kender mig, vil måske nok mene at jeg ikke holder mig tilbage, når det handler om at fremsætte mine synspunkter mundtligt. Det er jeg for så vidt enig i. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at jeg foretrækker at udtrykke mig på skrift. Mest af alt fordi jeg så har mulighed for at tænke tingene igennem, inden jeg siger noget.
Engang havde jeg en drøm om at blive journalist. For jeg tænkte, at når jeg nu var så engageret i at skrive … ja, så ville det da være nærliggende. Der er bare den lille hage ved det, at skulle jeg f. eks interviewe en eller anden – så ville vedkommende ganske givet være gået, inden jeg var kommet frem til, hvordan jeg ville spørge om hvad. Jeg kunne selvfølgelig sørge for at planlægge og nedskrive alting grundigt på forhånd – men mon ikke interviewet så blev en temmelig stiv og strunk affære.
Det er da i hvert fald ikke sådan, det ser jeg ud i fjernsynet, synes jeg.
Så jeg blev ikke journalist. Jeg blev sygeplejerske. Det meste af mit arbejdsliv har jeg arbejdet i psykiatrien – og jeg har elsket det.
Måske er min ungdoms drøm om erhverv årsagen til at hovedpersonen i min krimiserie, BEATE SEJER LARSSON er journalist – det tror jeg bestemt, i og med samme BEATE ikke kun er en fiktiv person. Jo, jeg skriver fiktion. Men en hel del af BEATES “skæve” liv er stærkt inspireret af mit eget. Noget er direkte autentisk, andet er opdigtet – dog altid med tråde til mit eget liv.
Heraf vil man kunne udlede – såfremt man stifter bekendtskab med BEATE – at jeg på ingen måde er gået den lige og letteste vej gennem tilværelsen. Hvorom alting er, så er jeg da heldigvis nået frem til et sted, hvor jeg gennem mange år har elsket at være – til trods for de mange omveje, vildveje og bump undervejs.
Jeg er nået hen til et sted, hvor jeg har tid, rum og ro til at skrive – præcis som jeg altid har drømt om.
“At skrive er min sande, livslange kærlighed. Den er altid nær – den svigter aldrig og dør aldrig.”
Birgitte Abdel