Forfatter, digter, blogger eller ej – så vil jeg aldrig forbinde det at skrive – hvad end det er digte, bøger, blog eller noget fjerde – med at arbejde. For mig er det at skrive en nødvendighed – et basalt behov.
Hvorfor blive forfatter?
Det er et spørgsmål, der findes ganske mange svar på.
Måske lige så mange, som der findes forfattere, omend en del af
svarene utvivlsomt vil ligne hinanden.
Her er 10 gode grunde, (i prioriteret rækkefølge)
... jeg umiddelbart kan komme i tanke om.
Alt det, der gør...
... at man ikke ka´ lade være med at skrive.
- 1.Skrivetrang; trangen til at udtrykke sine tanker, følelser og ideer på skrift.
- 2: Udlevelse af fantasi; lysten til at skabe nye verdner og karakterer.
- 3: Fortællelyst; lysten til at fortælle historier.
- 4: Skabertrang; trangen til at skabe noget, der kan leve videre.
- 5: Glæde; ved at beskæftige sig med noget, man holder af.
- 6: Tilfredsstillelse: den tilfredsstillelse, der følger med at se sine skriverier på tryk.
Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være…
NN
En kliche?
Ordene: Jeg skriver, fordi jeg ikke kan lade være – kan let opfattes en kliche. Ikke desto mindre giver de i min optik rigtigt god mening. For det er med skrivning, som med så megen anden kreativ udfoldelse – der må nødvendigvis en indefra kommende trang og motivation til.
Vi kan alle med større eller mindre begejstring skrive en tekst om et eller andet – sådan som vi skrev stile, da vi gik i skole. Og måske oveni købet holde af det, når vi først er kommet i gang. Vi kan fordybe os i et emne for en tid og føle trang til at skrive om det.
Men det er der, hvor pligten og en forbigående trang til at skrive fader ud og forsvinder, og en stærk trang til at udtrykke sine tanker og følelser på skrift begynder – det er der, svaret på spørgsmålet: Hvorfor blive forfatter? findes.
De resterende gode grunde
... der dog næppe bør være 1. prioritet til at starte med.
- 7: Forandring; et ønske om at få indflydelse og være med til at skabe forandring.
- 8: Anerkendelse; udgive egne skriverier og opnå anerkendelse.
- 9: Selvstændighed; selv at kunne bestemme over sin arbejdsdag.
- 10: Penge; at kunne leve af at skrive.
Prioriteringen ...
… af de 10 punkter er på ingen måde tilfældig – hvilket givetvis også fremgår af både tekst og billeder ovenfor.
Har man udelukkende de sidste fire grunde for øje – og tænker, de allerhelst må realiseres i en fart – bliver man som regel klogere.
At nå dertil kan være en ganske lang og stridsom rejse – i begyndelsen, i hvert fald. En rejse, der ofte kan komme til at foregå i en labyrint med mange om- og vildveje.
Jeg forestiller mig, at etablerede fuldtids-forfattere meget ofte er drevet af, at de nødvendigvis må skrive, så de kan oppebære en indtægt. Dog forestiller jeg mig også, at de fleste oprindeligt må være begyndt at skrive, fordi de ikke kunne lade være.
Tilfredstillelsen ...
… ligger og vipper et sted mellem gode og måske mindre gode grunde – til at begynde med.
Der vil selvagt være en tilfredsstillelse ved at opnå anerkendelse, selvstændighed og det at tjene penge på at skrive. Men i og med der som oftest er ganske langt mellem det at sætte sig ved tastaturet og tage fat på at skrive en bog eller hvad det måtte være – og frem til den tilfredsstillelse, der ligger i at få en kontrakt med et forlag, og dermed komme til at se sine skriverier som “en rigtigt levende bog” – er det så afgjort rart også at finde tilfredsstillelsen i selve processen.
… det er der, hvor pligten og en forbigående trang til at skrive fader ud og forsvinder, og en stærk trang til at udtrykke sine tanker og følelser på skrift begynder – det er der, svaret på spørgsmålet: Hvorfor blive forfatter? findes.
Birgitte Abdel
Præsentation af bloggeren/forfatteren
Jeg hedder Birgitte Abdel og er født i 1963.
Siden birgitteabdel.dk udspringer dels af min store passion for det skrevne ord, dels af den forfatterdrøm, jeg har båret i mig, så længe jeg kan huske tilbage.
At jeg først for få år siden for alvor har gjort noget ved den drøm skyldes at mit liv har været optaget af så meget andet. Så meget andet godt, vil jeg skynde mig at tilføje. Det er min klare overbevisning at der er en tid til alt. Sådan er det i hvert fald for mig. Skal jeg fordybe mig i noget, må andet vige pladsen og vente på den rette tid.
Derfor har min skrive-tid først fundet plads sent i livet.
Jeg har altid elsket at skrive. Jeg synes ord – såvel talte som skrevne – kan uendeligt meget.
At det så lige blev den skriftlige del, jeg forelskede mig i, kan skyldes mange ting. Måske er en del af årsagen, at jeg er udpræget introvert og ganske tænksom til tider. Jeg har således heller ikke særligt gode kompetencer, når det handler om en mundtlig debat; Eller det talte ord idet hele taget.
Mennesker, der har kendt eller kender mig, vil måske nok mene at jeg ikke holder mig tilbage, når det handler om at fremsætte mine synspunkter mundtligt. Det er jeg for så vidt enig i. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at jeg foretrækker at udtrykke mig på skrift. Mest af alt fordi jeg så har mulighed for at tænke tingene igennem, inden jeg siger noget.
Engang havde jeg en drøm om at blive journalist. For jeg tænkte, at når jeg nu var så engageret i at skrive … ja, så ville det da være nærliggende. Der er bare den lille hage ved det, at skulle jeg f. eks interviewe en eller anden – så ville vedkommende ganske givet være gået, inden jeg var kommet frem til, hvordan jeg ville spørge om hvad. Jeg kunne selvfølgelig sørge for at planlægge og nedskrive alting grundigt på forhånd – men mon ikke interviewet så blev en temmelig stiv og strunk affære.
Det er da i hvert fald ikke sådan, det ser jeg ud i fjernsynet, synes jeg.
Så jeg blev ikke journalist. Jeg blev sygeplejerske. Det meste af mit arbejdsliv har jeg arbejdet i psykiatrien – og jeg har elsket det.
Måske er min ungdoms drøm om erhverv årsagen til at hovedpersonen i min krimiserie, BEATE SEJER LARSSON er journalist – det tror jeg bestemt, i og med samme BEATE ikke kun er en fiktiv person. Jo, jeg skriver fiktion. Men en hel del af BEATES “skæve” liv er stærkt inspireret af mit eget. Noget er direkte autentisk, andet er opdigtet – dog altid med tråde til mit eget liv.
Heraf vil man kunne udlede – såfremt man stifter bekendtskab med BEATE – at jeg på ingen måde er gået den lige og letteste vej gennem tilværelsen. Hvorom alting er, så er jeg da heldigvis nået frem til et sted, hvor jeg gennem mange år har elsket at være – til trods for de mange omveje, vildveje og bump undervejs.
Jeg er nået hen til et sted, hvor jeg har tid, rum og ro til at skrive – præcis som jeg altid har drømt om.