Hvad er gruk?
Gruk er sprogligt fænomen, opfundet af Piet Hein i 1930’erne. Gruk er en slags korte digte, der indeholder små sandheder, en vis genialitet eller tankevækkende finurligheder.
Når jeg tillader mig at anvende ordet gruk om de små rim, jeg holder af at skrive, sker det i stor beundring og i al ydmyghed over for en af de allerstørste ordkunstere, Danmark i min optik har haft.
Birgitte Abdel
Tanker, ord og gruk
For sjov – for alvor – for lidt af hvert – men mest af alt for underholdning.
Måske med en knivspids ironi – men altid med kærlig hilsen.

Unknown Studio præsenterer:
Philosofus
Tid - vor tids ressource og svøbe

Flasketid
Hvis bare tiden ku´ fyldes på flaske
og man ku´ sætte proppen på
så ku´ man gå omkring og daske
uden at tiden ville gå.

Et spørgsmål om tid
Hvis ingen i går
tog tiden i brug
er den mon så
til rådighed nu?

Man må bruge ...
Man må bruge af og – nyde –
tid, der endnu ik´ er gået
så man ikke må fortryde
tid, der gik med ikke noget.

Panik før lukketid
Hvis tiden er gået – hvad skal man gøre?
Panisk forsøge at fange den?
Eller forsøge at finde en større
mening med tiden, der dog er igen?
Om bare man vil slå tiden ihjel – da sætter man til af livet selv.
Philosofus/Birgitte Abdel
Leveregler af Philosofus
(Oplistet i skønneste, tilfældige uorden)

Du får dig en ven – hvis bare du ka´
være som den – ven du vil ha´
Philosofus/Birgitte Abdel

Den, som aldrig reflekterer
lever ej, men eksisterer
Philosofus/Birgitte Abdel

Den, der gerne vil ku´ ha´ – viden om en andens liv
profiterer af at ta´ – samme andens perspektiv
Philosofus/Birgitte Abdel

Ikke at fatte en stavelse
er også en form for begavelse
Philosofus/Birgitte Abdel

En af tidens største laster
er, at alting altid haster
Philosofus/Birgitte Abdel

At se det store i det små – er kun de sjældne få forundt
der ganske enkelt gider gå – i stedet for at fare rundt
Philosofus/Birgitte Abdel

Lykke er – til alle tider –
at vide hva´ man ikke gider
Philosofus/Birgitte Abdel

Lykke er at ku´ blæse på
alt det meget, man ikke ka´ nå
Philosofus/Birgitte Abdel
What is the meaning of life - Hvad er meningen med Leif?
Hvad er meningen med livet?
Blot en lillebitte, uhøjetidelig billed-fortælling af Philosofus



Ny digtsamling på vej

Min digtsamling nr. 2 har været “udsat” for flere forskellige arbejdstitler undervejs; 100 gruk af Philosofus og Tanker, ord og gruk af Philosofus.
Endnu har jeg ikke endeligt bestemt mig for, om det bliver en af den to titler … eller måske en helt tredje. Der kunne dukke en til op, jo.
Hvorom alting er, så vil denne digtsamling komme til at indeholde korte, finurlige digte/gruk, der mest af alt har til hensigt at underholde – men dog også kan indeholde et gran af alvor og måske give anledning til eftertænksomhed.
Birgitte Abddel
Andre digte:
Præsentation af digteren bag Philosofus

Jeg hedder Birgitte Abdel og er født i 1963.
Siden birgitteabdel.dk udspringer dels af min store passion for det skrevne ord, dels af den forfatterdrøm, jeg har båret i mig, så længe jeg kan huske tilbage.
At jeg først for få år siden for alvor har gjort noget ved den drøm skyldes at mit liv har været optaget af så meget andet. Så meget andet godt, vil jeg skynde mig at tilføje. Det er min klare overbevisning at der er en tid til alt. Sådan er det i hvert fald for mig. Skal jeg fordybe mig i noget, må andet vige pladsen og vente på den rette tid.
Derfor har min skrive-tid først fundet plads sent i livet.
Jeg har altid elsket at skrive. Jeg synes ord – såvel talte som skrevne – kan uendeligt meget.
At det så lige blev den skriftlige del, jeg forelskede mig i, kan skyldes mange ting. Måske er en del af årsagen, at jeg er udpræget introvert og ganske tænksom til tider. Jeg har således heller ikke særligt gode kompetencer, når det handler om en mundtlig debat; Eller det talte ord idet hele taget.
De, der har kendt eller kender mig, vil måske nok mene at jeg ikke holder mig tilbage, når det handler om at fremsætte mine synspunkter mundtligt. Det er jeg for så vidt enig i. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at jeg foretrækker at udtrykke mig på skrift. Mest af alt fordi jeg så har mulighed for at tænke tingene igennem, inden jeg siger noget.
Engang havde jeg en drøm om at blive journalist. For jeg tænkte, at når jeg nu var så engageret i at skrive … ja, så ville det da være nærliggende. Der er bare den lille hage ved det, at skulle jeg f. eks interviewe en eller anden – så ville vedkommende ganske givet være gået, inden jeg var kommet frem til, hvordan jeg ville spørge om hvad. Jeg kunne selvfølgelig sørge for at planlægge og nedskrive alting grundigt på forhånd – men mon ikke interviewet så blev en temmelig stiv og strunk affære.
Det er da i hvert fald ikke sådan, det ser jeg ud i fjernsynet, synes jeg.
Så jeg blev ikke journalist. Jeg blev sygeplejerske. Det meste af mit arbejdsliv har jeg arbejdet i psykiatrien – og jeg har elsket det.
Måske er min ungdoms drøm om erhverv årsagen til at hovedpersonen i min krimiserie, BEATE SEJER LARSSON er journalist – det tror jeg bestemt, i og med samme BEATE ikke kun er en fiktiv person. Jo, jeg skriver fiktion. Men en hel del af BEATES “skæve” liv er stærkt inspireret af mit eget. Noget er direkte autentisk, andet er opdigtet – dog altid med tråde til mit eget liv.
Heraf vil man kunne udlede – såfremt man stifter bekendtskab med BEATE – at jeg på ingen måde er gået den lige og letteste vej gennem tilværelsen. Hvorom alting er, så er jeg da heldigvis nået frem til et sted, hvor jeg gennem mange år har elsket at være – til trods for de mange omveje, vildveje og bump undervejs.
Jeg er nået hen til et sted, hvor jeg har tid, rum og ro til at skrive – præcis som jeg altid har drømt om.