Dagens Digt

Digte til dagen og vejen

HJEMMESIDE.FRONT .1200 X 700 Digte

Siden Dagens digt – digte til dagen og vejen vil være under vedvarende opbygning. Den vil komme til at indeholde såvel dugfriske digte skrevet netop på dagen i dag, som digte fra glemte gemmer, hjørner og kroge.

Nogle af digtene vil være fra den allerede udgivne digtsamling LIVSFILOSOFI I LOMMEFORMAT – andre er fra en digtsamling på vej, med arbejdstitlen TANKER, ORD OG GRUK AF PHILOSOFUS.

Birgitte Abdel

LÆS OGSÅ: FØLELSESREGISTERET – digte om følelser

KRIGSDIGTE: digte om det uforståelige

KLONERS VELSIGNELSE DIGT Digte

Kloners velsignelse

Om vi alle ku´ klones til fler ´

og hver især blive to eller mange,

så ku´ vi alene udrette mer´

og gøre det hele tusinde gange!

Ikke bare ku´ vi levere

som super-EN-homo-sapiens

men også daske rundt og være

 raske og glade og fro, imens.

Men når vi nu bare alle er

  enkeltvise – kun en af hver

skånes vi for en masse besvær

om bare vi hjælpes ad med mer´

Philosofus

 

DIGT - DIGTE TIL DAGEN OG VEJEN

Tanker under et pæretræ

eller noget om blot at være mig

Det er dog en vederkvægelse

 at sidde under et pæretræ

hvor alt, der sker af bevægelse

blot er en tanke i ny og næ.

At sidde her og være lidt dum

til hele dagen og mer´ er gået

så glad og fro i mit tankerum

ganske uden at udrette noget.

Tanker ka´ pusle – en, måske to

hvad, om jeg drømmer om at være

mer´ end en spire – at vokse og gro

højt på en gren, en funklende pære?

 Dog – det ka´ det ske, at ingen vil ha´

pæren, som hænger der og er mig

og så vil jeg dratte, en skønne dag

 ned som et strejf af en tankestreg.

Men pyt med det – for så vil jeg ligge,

hvor jeg er landet, og glædes derved

 for så  ka´ jeg nøjes med at kigge

på afstand  – på verden

 – på denne led.

Philosofus

 

Noget om fjerne egne

VIGNETTER DIGTE O. A HJEMMESIDE 13 Digte

Viden om i verdens-altet

En dag, når vi ta´r på kryds og på tværs

klogere end nogensinde,

 ud i det mægtige univers,

hvad – og hvem – vil vi mon finde?

Tænk, hvis vi der – en skønne dag

møder bizarre væs´ner, der rummer  

viden, som vi ku´ lære af –

en særlig stamme af unikummer.

 Formår vi så at lytte – mon

til dem med bedre intelligenser

  eller tror vi på at viden kun

  findes hos homo sapienser?

Philosofus

DIGTE FANTASI RUMMET RUMFART

Viden langt fra Fakse

Mon no´en, som bor i en

fjern galakse

ligner folk fra Timbuktu

og Fakse?

Er de mon stribede,

grå eller blå

med små antenner og

øjne på skrå?

Mon de er flinke, med

venlige sind?

Og mon de lukker

fremmede ind?

Ka´ de mon noget, som

vi ku´ lære

om blot vi gad at

 la´ os besvære.

Philosofus

Digte fra fantasiens verden

DIGT OM FANTASI OG TANKER

Et tanke-reservoir

Sig mig engang, hva´ sku´ man

dog gøre

med alt det meget, man går

og hører –

om ganske foruden

en fantasi

at ha´ sine krøllede

tanker i?

Philosofus

Fantasi om himmelrum og drømme

VIGNETTER DIGTE O. A HJEMMESIDE 9 Digte

Månen i ny og næ

                                                                                                                                                        

Månemanden grundigt rigger

skuden til og sætter sejl,

mens den nye måne kigger

                på sig selv i him´lens spejl .                 

Den har lys i sine master,

klare stjerner med ombord,

  der som elskovssyge gaster

blinker ned mod vores jord.

Månemanden tænder stjerner,

smukt de gløder, fler´ og fler´

 disse him´lens små lanterner

leder månens himmelfærd. 

Månen sejler med sit følge,

mens den vokser og bli´r trind,

stolt på himmelhavets bølge

for at gi´ os måneskin.

 Den bli´r kæk og kåd af suset

på sin rejse over him´len –

 bli´r vidunderligt beruset,

 fuld og rund i stjernevrim´len.

Blidt ved nattetide hyller  

den nu jorden i et skær,

 der beruser og fortryller

hvem, som har en hjertenskær.

Rejsetræt af him´lens vover

søger månen snart i læ –

taber stille fart og sover

trygt og drømmende i næ.

Dog, den sover ikke længe

  før på Månemandens bud

den igen er oven senge,

gøres klar og stævner ud.

Philosofus

VIGNETTER DIGTE O. A HJEMMESIDE 5 Digte

Nattens lys

Når nattens mørke kommer,

han bærer på et lys

og i hans store lommer

er gyldent stjernedrys.

Og på hans hoved vipper

en lille stjernehat

der spreder, når den tipper,

den stjerneklare nat.

I stjernelyset skabes

af drøm og fantasi

et sted, hvor ondt må tabe

til drømmenes magi.

Philosofus

VIGNETTER DIGTE O. A HJEMMESIDE 7 Digte

Drømmenes bro

På barnets pude står drømme i kø

 – når øjnene lukkes, bygges en bro,

der henover selv den  uroligste sø,

   kan bære et barns  frimodige tro.

Hvor denne, drømmenes bro fører hen

er bare barnet forundt at ku´ se

for sådanne steder skabes af den,

hvis hjerte tør tro på, at alt kan ske;

 tro på, at hvaler – ka´ gå i sandaler

og snegle ka´ gå både trav og galop 

at himmelens engle – lægger kabaler

og nynner, hver eneste gang, de går op.

 Og tro på at alle verdens soldater

på tværs og på trods selv af race og tro

  en skønne dag bli´ r fredskammerater,

 der sammen kan bygge

en drømmenes bro.

Philosofus

VIGNETTER DIGTE O. A HJEMMESIDE 8 Digte

Mit allerbedste sted

Om jeg ku´ være allevegne 

så flytted´ jeg ind i min fantasi

for at sidde i ro og tegne

en verden, som den jeg vil leve i.

Philosofus

LILLE VIGNET 9 OPSKRIFT PAa GRUK Digte

Således tilberedes

et gruk

Et tankestrejf af ord i leg

og flere, som vil samme vej –

som blandes op og skrives ned

på lige rækker og geled.

Så står de der, de mange ord

om mange ting og ikke spor

måske det rene tosseri,

med somme tider mening i.

Ord om verden, som den er –

om dig og mig og mange fler´

der dette sære liv til trods

er men´sker ganske lig´som os.

For sjov og alvor, lidt af hvert

om livet, der er let og svært –

et lille drys af ironi –

blot en knivspids – må der i.

I ydmyg filosofiskhed

med ord, der ingen gør fortræd,

med humor, sjæl og hjertesuk

bli´r hele gryden fuld af gruk. 

De kærligste hilsener,

Philosofus

 

GRUK.HJERTELINJE Digte

Digtene Gruk af Philosofus har deres helt egen side HER

Driftige folk i metro-fart

Noget om vor tids tempo
DIGTE TIL DAGEN OG VEJEN AF BIRGITTE ABDEL

Bedst som man ruller i

salig fred

med trappen

til Metro-perronen –

ka´ man komme så

tosset afsted –

mases – og ganske miste faconen.

For uden at ville det,

kan man genere

driftige folk ved at

stå og blokere,

når de flyver og farer afsted

alt imens de hvæser og sprutter

fordi de må vente en evighed

på toget, der kommer om fire minutter.

Philosofus

 

ILLUSTRATION TIL DIGTET GULDKORNENE FRIT EFTER GULDHORNENE

Guldkornene

Noget om vor tids levevis

Vi higer og søger

i selvhjælpsbøger

som vildfarne stakler

efter mirakler –

med granskende øje

studerer vi nøje

 livs-manualer

om alskens kvaler.

I nutiden er der

  mange eksperter

som kan forklare

og  åbenbare

hvor livet kan være

let, om vi lærer

hem´ lige koder

og enkle metoder.

I talrige skrifter

beskrives bedrifter

af tidens orakler

der aldrig vakler.

Det allerbedste

er, at de fleste

sagtens kan ”brygge”

 den helt store lykke 

ved at kopiere

de stadigt flere,

der let præsterer

endnu mere.

De fleste kan blive

til, hvad de vil,

også foruden

evner dertil –

alting er muligt og alt

til at nå

 for langt de fleste af

sjældne og få.

Philosofus

 

DAGENS DIGT OM EN LILLE FLUE. BAG FACADER

Fluen

Hvis jeg var en finurlig flue

kunne jeg svirre uset omkring –

lande midt i min nabos stue

og se på alle de fine ting.

Jeg kunne glo under overflader

og blive behageligt forbavset

hvis det, der gemte sig bag facader

viste sig helt vidunderligt snavset.

Årstidsdigte

EFTERÅR

En hyldest til efteråret

Særligt elsker jeg tiden, hvor

en sommer endelig pakker sig

og ta´r sit gode tøj og går

slukøret, slidt, sin slagne vej.

 

Jeg ønsker den gerne lykke til

om blot den finder et andet sted

et stykke herfra, hvor nogen vil

elske den blot for at slå sig ned.

 

For her kan den ikke være mer´

nu, hvor naturens undere sker;

 

Når træernes kroner

får gyldne toner,

når luften mildnes og him´len bli´r høj

da bydes til fest

den hujende blæst

af træer, der står pyntet i efterårstøj.

 

Og ikke så snart,

når dansen ta´r fart,

da falder som snefnug på veje og sti

af træernes dragt

så gylden en pragt

af løv, man kan traske og ”bladre” i.

 

Når vinden, som blæser

gi´r dryppende næser

og regnen gi´r pytter og regnvåde tæer

da skutter man sig,

da putter man sig

i læ for et ruskende efterårsvejr.

 

Og dage bli´r korte

og pludseligt borte,

så stille og blidt falder mørket på plads –

en dyne, et hi

jeg gemmer mig i

så lille, så stille, så tryg og tilpas.

Årstidsdigte af Birgitte Abdel

VIGNETTER DIGTE O. A HJEMMESIDE 1 Digte

Løvskovens afdansningsbal

Kom fornemt, oktober

lad træernes rober

blafre let for en legende vind

Lad sollyset spille

en glitrende trille

der strejfer blidt og roligt min kind.

 

Så nænsomme, milde

så viltre og vilde

er vindene, når det er efterår

så drilske og kåde,

så helt uden nåde

kaster de rundt med hatte og hår.

 

Så muntert de leger,

så yndefuldt nejer

et træ, der kaster sin gyldne glans

se, bladene letter,

i små piruetter

bæres de rundt af vinde i dans.

 

For løvskoven fester

til blæstens orkester

her i Vorherres højenlofstsal

Og så – som forfløjne

står træerne nøgne

efter et prægtigt afdansningsbal.

Årstidsdigte

af

Birgitte Abdel

Flere digte
VIGNETTER. DIGTE O. A.HJEMMESIDE 6 Digte

En årle morgenstund

Om jeg stod op, straks, når hanen gol

og satte mig stiv og strunk på en stol –

tænk dog hvor meget, jeg så kunne nå

forinden Fanden fik tøflerne på.

Dog, det er næppe så ringe endda

om bare jeg når, hvad end jeg nu ka`

Philosofus

TRAVLHED DIGT

Fremad, frem for alt!

Arbejdsomme folk må fremad i fart,

frem mod nye og bedre tider

Men tænk, om de glemmer det, der er rart

imens de ser sig til ingen sider?

Og tænk, om de snubler over sig selv

i al denne jagen fra morgen til kvæld

og lander så godt som på millimeter

ved porten, der fører ind til Skt. Peter!

VIGNETTER. DIGTE O. A.HJEMMESIDE 2 Digte

En hytte fjernt fra verdens larm

Jeg vil bygge mig en hytte,

blot beskeden, flytte ind,

sidde der til ingen nytte

og få fred i sjæl og sind.

Fra mit vindue vil jeg kigge

undrende på tidens jag.

Sikke tider, sikke skikke!

Sikke folk har travlt i dag!

Jeg vil sidde her i tanker,

sætte fri min fantasi,

og hvis du på døren banker,

vær velkommen i mit hi.

Slå dig ned, lad verden fare,

her hos mig jeg gerne ser,

at vi li´ så stille bare

nyder nuet, hvor vi er.

Fra digtsamlingen:

LIVSFILOSOFI I LOMMEFORMAT

VIGNETTER. DIGTE O. A.HJEMMESIDE.6 8 23 Digte

Hvor skal man dog gøre af sig?

Bare at være der, hvor man er

kan volde mange men´sker besvær

Dog – det er næppe for noget at regne

mod det at sku´ være allevegne

Så derfor, for ej at splintres i dele

bør man vel sætte sig midt i det hele.

Philosofus

VIGNETTER. DIGTE O. A (6)

Tidens trælse teknikaliteter

Bedst, som man endli´ har fattet noget 

og tænker: “Ha! Nu ka´ jeg hovere!

– for NU! – nu har jeg endli´ forstået,

hvordan et stykke teknik fungere.”

Så sker det, før sekunder er gået –

man atter føler sig sølle og svag –

for så er der kommer lidt mere noget

man ikke fatter en bønne af.

Philosofus

DUMME DRØMMER DIGT

Dumme drømmer

Jeg drømmer om et lille land

med lysegrønne skove

hvor der er hjerte og forstand

i alle landets love.

Et folkestyre, der formår

at gå på flade fødder

og se, hvad der mon foregår

imellem græssets rødder.

Philosofus

BILLEDER LILLE FORMAT (3)

Oppefra og ned

Var jeg en kæmpe, da tog jeg plads

fjernt fra alverden, et stille sted.

Der ku´ jeg sidde, mærkværdigt tilpas

imens jeg undrende kiggede ned.

Jeg ville undres, fordi jeg så

men´sker, der for forvildet omkring

imens jeg prøvede på at forstå;

Hvad jagter de? Alt eller ingenting?

Philosofus

VIGNETTERDIGTE (5)

Livets vildveje

Vorherre må vide, kun han kan forstå  

min sære, forvildede færden – 

de snørklede veje, jeg kom til  at gå, 

som vildveje gennem verden. 

Dog er det heldigt, jeg netop er gået 

helt uden tøven, præcis denne vej,  

for ellers var jeg jo aldrig nået 

nøjagtigt hen til den, som er mig.

Fra digtsamlingen:

Livsfilosofi i lommeformat –

Den, der er mig

FORSIDER.BOeGER 1 Digte

Digtsamling, udgivet

Læs mere om livsfilosofi i lommeformat

FORSIDERBOeGER Digte

Digtsamling på vej

Læs mere om Philosofus

Præsentation af digteren

Birgitte Abdel

Jeg hedder Birgitte Abdel og er født i 1963.

Siden birgitteabdel.dk  udspringer dels af min store passion for det skrevne ord, dels af den forfatterdrøm, jeg har båret i mig, så længe jeg kan huske tilbage.

At jeg først for få år siden for alvor har gjort noget ved den drøm skyldes at mit liv har været optaget af så meget andet. Så meget andet godt, vil jeg skynde mig at tilføje. Det er min klare overbevisning at der er en tid til alt. Sådan er det i hvert fald for mig. Skal jeg fordybe mig i noget, må andet vige pladsen og vente på den rette tid.

Derfor har min skrive-tid først fundet plads sent i livet.

Jeg har altid elsket at skrive.  Jeg synes ord – såvel talte som skrevne – kan uendeligt meget. 

At det så lige blev den skriftlige del, jeg forelskede mig i, kan skyldes mange ting. Måske er en del af årsagen, at jeg er udpræget introvert og ganske tænksom til tider. Jeg har således heller ikke særligt gode kompetencer, når det handler om en mundtlig debat; Eller det talte ord idet hele taget.

De, der har kendt eller kender mig, vil måske nok mene at jeg ikke holder mig tilbage, når det handler om at fremsætte mine synspunkter mundtligt. Det er jeg for så vidt enig i. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at jeg foretrækker at udtrykke mig på skrift. Mest af alt fordi jeg så har mulighed for at tænke tingene igennem, inden jeg siger noget.

Engang havde jeg en drøm om at blive journalist. For jeg tænkte, at når jeg nu var så engageret i at skrive … ja, så ville det da være nærliggende. Der er bare den lille hage ved  det, at skulle jeg f. eks interviewe en eller anden – så ville vedkommende ganske givet være gået, inden jeg var kommet frem til, hvordan jeg ville spørge om hvad. Jeg kunne selvfølgelig sørge for at planlægge og nedskrive alting grundigt på forhånd – men mon ikke interviewet så blev en temmelig stiv og strunk affære. 

Det er da i hvert fald ikke sådan, det ser jeg ud i fjernsynet, synes jeg.

Så jeg blev ikke journalist. Jeg blev sygeplejerske. Det meste af mit arbejdsliv har jeg arbejdet i psykiatrien – og jeg har elsket det.

Måske er min ungdoms drøm om erhverv årsagen til at hovedpersonen i min krimiserie, BEATE SEJER LARSSON er journalist – det tror jeg bestemt, i og med samme BEATE ikke kun er en fiktiv person. Jo, jeg skriver fiktion. Men en hel del af BEATES “skæve” liv er stærkt inspireret af mit eget. Noget er direkte autentisk, andet er opdigtet – dog altid med tråde til mit eget liv. 

Heraf vil man kunne udlede – såfremt man stifter bekendtskab med BEATE – at jeg på ingen måde er gået den lige og letteste vej gennem tilværelsen. Hvorom alting er, så er jeg da heldigvis nået frem til et sted, hvor jeg gennem mange år har elsket at være – til trods for de mange omveje, vildveje og bump undervejs. 

Jeg er nået hen til et sted, hvor jeg har tid, rum og ro til at skrive – præcis som jeg altid har drømt om.

Scroll to Top