Denne side er under redigering
Velkommen til min blog
Det er en blog, der udspringer af min passion for det skrevne ord, og ubændige og vedvarende trang til at skrive. Oprindeligt blev min hjemmeside, birgitteabdel.dk, sat i verden i forbindelse med mit forfatterskab; jeg skriver såvel bøger som digte.
I dag skriver jeg meget andet, hvorfor bloggen forgrenede sig og satte nye skud. (Mere herom kan læses nedenfor.)
Overordet set vil jeg dog gerne her i indledningen fortælle, at mine interesseområder tager udgangspunkt i den svære kunst det er at være menneske, særligt i de mange og forskelligartede relationer, vi nødvendigvis indgår i undervejs.
Denne sides indhold:
- Noget om præsentation
- Ord, der beskriver os – dem, vi hører og dem, vi ikke hører
- Jeg – en introvert kværulant
- Interesseområder – Hvad skriver jeg om?
- Forudsætninger
- Forklar mig hvorfor – venligst
- Yderligere præsentation af bloggeren
Noget om præsentation
Jeg er __ antal år gammel, er/har været gift, har __ antal børn.
Jeg er _______ (fag/job)
Jeg vil vove den påstand at det er sådanne oplysninger om os selv, vi hver især er tilbøjelige til at nævne som det første, når nogen spørger, hvem vi er.
Men … hvad fortæller sådanne oplysninger egentlig? Er de fyldestgørende? Hvis ikke, hvorfor er det så altid disse oplysninger, vi vælger at anvende, når vi skal fortælle andre, hvem vi er?
Jeg vil i første omgang vælge at lade disse spørgsmål stå åbne –
… og overlade det til læseren af dette indlæg at forholde sig til dem
Ord, der beskriver os
I min optik fortæller den ovenfor skitserede præsentation måske nok hvad vi er – men fortæller den også hvem vi er?
Handler det eksempelvis om en jobansøgning, vil de fleste af os nok foretrække at tilføje præsentationen en række adjektiver, der fortæller lidt mere om os. I sådanne sammenhænge vil vi jo gerne gøre så godt et indtryk som muligt.
Men hvad, hvis det “bare” drejer sig om en social situation, hvor vi skal præsentere os for et menneske, vi ikke har mødt før – vil vi så tage fat på at opliste sådanne adjektiver? Næppe. Hvilket i grunden er interessant.
Er vi tilbageholdende med adjektiverne – særligt de positive – sparer vi sjældent på dem i vor vurdering af andre mennesker. Herved kan vi konkludere, at det også forholder sig sådan den anden vej; andre mennesker vil ofte være tilbøjelige til at hæfte adjektiver/prædikater på os. Nogle af dem hører vi, andre ikke – hvilket nok kan være meget godt.
Jeg - en introvert kværulant
At præsentere sig som kværulant er vel næppe almindeligt – bland andet fordi det ikke er en særligt flatterende titel.
Ikke desto mindre bærer jeg den gerne. Hvad der lægges i den er jo afhængigt af øjet, der ser – og læser.
Min mor var (suppleret af resten af min nære familie) den første til at påklistre mig prædikatet kværulant. Måske hang det sammen med, at jeg ikke altid passede så godt ind i det pæne familiebillede, men havde en vedvarende tendens til at “falde ved siden af”
At mine lærere i folkeskolen fulgte min mors eksempel, kan virke paradoksalt, i betragtning af at jeg tilhørte jeg den kategori, der kaldtes de stille piger. Paradokset kan imidlertid forklares ved, at jeg ganske rigtigt var – og stadig kan være – stille; det talte ord er så langt fra min styrke. Jeg foretrækker at skrive – og gør det også vældigt meget, som det fremgår af denne hjemmeside.
For stille eller ej, så har jeg meget på hjerte, jeg gerne deler med verden.
Interesseområder/Blogs
Hvad skriver jeg om?
Jeg er meget optaget af individuelle, personlige fortællinger og mellem-menneskelige relationer – såvel når jeg læser, som når jeg skriver. De seneste år har jeg især fordybet mig et såvel uudtømmeligt som stærkt tabuiseret emne, nemlig Svære/brudte familie-relationer.
Mine blogs
- Forfatterblog
- Blog – …
- Samtaler, vi har
- Svære/brudte familie-relationer –
Forudsætninger
Mine forudsætninger for at skrive blogindlæg er såvel mange som få – forstået på den måde, at jeg ofte har ganske meget på hjerte i forhold til næsten hvad som helst, der rører sig i hverdagen og livet.
Mine indlæg er ikke baseret på nogen form for videnskab – jeg er ikke ekspert i hverken det ene eller det andet
Derfor nøjes jeg med at forsøge at være ekspert på mig selv og mit eget liv – selv om end ikke det er helt enkelt – og forholde mig åbent og nysgerrigt til andres, … og reflektere over det, jeg ser og oplever.
Forklar mig hvorfor - venligst
Jeg står gerne på mål for, at jeg altid har haft – og stadig har – svært ved at godtage svar og forklaringer, der ikke understøttes af argumenter, der giver mening for mig. Jeg er i besiddelse af en retfærdighedssans, såvel på egne som andres vegne, der ofte har bragt mig på gyngende grund.
Hvorom alt er, så er det dog min overbevisning, at vi alle bør forholde os til livet og verden omkring os – ganske enkelt fordi undren og refleksion er det, der bringer os videre.
Uden undren og refleksion ville mange “sandheder” forblive statiske, uimodsagte størrelser. Faktuelle sandheder lader sig ikke rokke ved – mens andre kommer i et væld af udgaver, alle afhængige af perspektiv.
Den, der aldrig reflekterer – lever ej, men eksisterer
Præsentation af bloggeren
Jeg hedder Birgitte Abdel og er født i 1963.
Siden her udspringer dels af min store passion for det skrevne ord, dels af den forfatterdrøm, jeg har båret i mig, så længe jeg kan huske tilbage.
At jeg først for alvor har gjort noget ved den drøm skyldes at mit liv har været optaget af så meget andet. Så meget andet godt, vil jeg skynde mig at tilføje. Det er min klare overbevisning at der er en tid til alt. Sådan er det i hvert fald for mig. Skal jeg fordybe mig i noget, må andet vige pladsen og vente på den rette tid.
Derfor har min skrive-tid først fundet plads sent i livet.
Jeg har altid elsket at skrive. Jeg synes ord – såvel talte som skrevne – kan uendeligt meget.
At det så lige blev den skriftlige del, jeg forelskede mig i, kan skyldes mange ting. Måske er en del af årsagen, at jeg er udpræget introvert og ganske tænksom til tider. Jeg har således heller ikke særligt gode kompetencer, når det handler om en mundtlig debat; Eller det talte ord idet hele taget.
De, der har kendt eller kender mig, vil måske nok mene at jeg ikke holder mig tilbage, når det handler om at fremsætte mine synspunkter mundtligt. Det er jeg for så vidt enig i. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at jeg foretrækker at udtrykke mig på skrift. Mest af alt fordi jeg så har mulighed for at tænke tingene igennem, inden jeg siger noget.
Engang havde jeg en drøm om at blive journalist. For jeg tænkte, at når jeg nu var så engageret i at skrive … ja, så ville det da være nærliggende. Der er bare den lille hage ved det, at skulle jeg f. eks interviewe en eller anden – så ville vedkommende ganske givet være gået, inden jeg var kommet frem til, hvordan jeg ville spørge om hvad. Jeg kunne selvfølgelig sørge for at planlægge og nedskrive alting grundigt på forhånd – men mon ikke interviewet så blev en temmelig stiv og strunk affære.
Det er da i hvert fald ikke sådan, det ser jeg ud i fjernsynet, synes jeg.
Så jeg blev ikke journalist. Jeg blev sygeplejerske. Det meste af mit arbejdsliv har jeg arbejdet i psykiatrien – og jeg har elsket det.
Måske er min ungdoms drøm om erhverv årsagen til at hovedpersonen i min krimiserie, BEATE SEJER LARSSON er journalist – det tror jeg bestemt, i og med samme BEATE ikke kun er en fiktiv person. Jo, jeg skriver fiktion. Men en hel del af BEATES “skæve” liv er stærkt inspireret af mit eget. Noget er direkte autentisk, andet er opdigtet – dog altid med tråde til mit eget liv.
Heraf vil man kunne udlede – såfremt man stifter bekendtskab med BEATE – at jeg på ingen måde er gået den lige og letteste vej gennem tilværelsen. Hvorom alting er, så er jeg da heldigvis nået frem til et sted, hvor jeg gennem mange år har elsket at være – til trods for de mange omveje, vildveje og bump undervejs.
Jeg er nået hen til et sted, hvor jeg har tid, rum og ro til at skrive – præcis som jeg altid har drømt om.