SELVBILLEDE – vedligeholdelse eller forandring?

BLOGINDLÆG OM SELVBILLEDER

Selvbillede

Hvad ordet selvbillede betyder,  giver sig selv, i og med betydningen fremgår af ordet.

Selvbilledet er forankret i identiteten. Såvel selvbillede og identitet er dynamiske størrelser, og kan derfor udvikles, ændres og styrkes – til en vis grænse. 

Hvordan et selvbillede bliver til – og eventuelt vedligeholdes, på mere eller mindre hensigtsmæssig vis – er  kompliceret. Det er derfor vigtigt at kende til de faktorer, der influerer på selvbilledet, såfremt man kæmper med at ændre det.

(Læs om influerende faktorer længere nede på siden.)

Bloggerens forudsætninger:

35 års erfaring i behandlings- og akutpsykiatrien, samt efteruddannelse i Kognitiv terapi, Systemisk-narrativ terapi og familierelationer i forbindelse med psykisk sygdom. Yderligere præsentation nederst på siden

Identitet og selvbillede 

Man kan til dels sidestille selvbillede med identitet. De to er dog ikke en og samme ting; selvbillede og identitet er nært beslægtede begreber, men de refererer ikke til helt det samme.

Selvbilledet er blot en del af et menneskes identitet, der består af flere forskellige komponenter.

Selvbilledet er, som det ligger i ordet, en persons billede af sig selv; det  dækker over personens  opfattelse af egne egenskaber, styrker, svagheder, præstationer og fremtræden i forskellige sociale sammenhænge, og er derved funderet i vedkommendes jeg-identitet.

(Mere at læse om identitet i indlægget Identitet skabes gennem fortælling)

En social konstruktion

Vælger vi at tage udgangspunkt i  en socialkonstruktivistisk tilgang til os selv og verden, er vor identitet – og dermed vort selvbillede – ikke blot et resultat af biologiske eller psykologiske faktorer, men skabes især af de sociale interaktioner og kulturelle kontekster, vi er en del af.

Selvbilledet vil således aldrig dannes uden indflydelse af vore omgivelser. 

Sprog og ord

Især sproget spiller en central rolle i dannelsen af vort selvbillede. Gennem de ord, vi vælger at bruge, de måder, hvorpå vi præsenterer os selv, og de historier, vi fortæller om os selv i samtaler med andre, konstruerer vi en fortælling om os selv, der danner grundlag for vort selvbillede. En historie, i hvilken vi lever.

Ordene, vi bruger, er ikke altid kun vore egne, dog. Det kan være ord, vi har hørt andre bruge om os, måske gentagne gange. Sådanne ord kan vi mere eller mindre bevidst komme til at bruge og integrere i vor egen fortælling på en uhensigtsmæssig måde.

Socialkonstruktivisme er en videnskabsteoretisk retning, der antager, at virkeligheden i større eller mindre grad skal forstås som en konstruktion,  skabt af menneskers sprogbrug og handlinger. Teorien anvendes  typisk om emner, der kan siges at høre til den menneskelige eller samfundsmæssige virkelighed, fx identitet, kultur, moral og psykiske sygdomme.

Netop fordi virkeligheden ifølge denne livsanskuelse er menneskeskabt, kan den fremstå på mange forskellige måder og ændre sig i takt med, at menneskers sprog, interesser og vaner ændrer sig.

Et selvbillede bliver til

Vort selvbillede er altså ikke alene afhængigt af  os selv, men også – og i virkeligheden måske mest – af vore omgivelser; kultur, normer, de systemer, vi færdes i. (fx. familien, skolen, social placering i et samfund)

Mange faktorer  er med til at forme vort selvbillede: vores barndom, vore relationer, vore livserfaringer og ikke mindst samfundets normer og værdier. Fra en tidlig alder begynder vi at danne meninger om os selv baseret på, hvordan vi bliver mødt af omverdenen. Ros, kritik, anerkendelse og afvisning fra forældre, venner og lærere spiller en stor rolle i, hvordan vi kommer til opfatte os selv. 

ET DYNAMISK SELVBILLEDE.2 Et selvbillede bliver til Selvbillede

Et selvbillede ændrer sig

I og med vort selvbillede er en konstruktion, under indflydelse af mange faktorer, vil det selvsagt ændre sig livet igennem, når og såfremt samme faktorer ændres.  Måden, hvorpå vi tænker om os selv – og dermed vort selvbillede –  er altså dynamisk.

I takt med, at vi oplever nye ting, lærer af vores fejltagelser og udvikler os som individer, ændrer vort selvbillede sig.

Man kan sige, at ethvert selvbillede er en fortælling, der er sammensat af flere kapitler. Hvert kapitel repræsenterer forskellige livsfaser, udfordringer og sejre, og de bidrager alle til den overordnede fortælling om, hvem vi er.

Selvbillede blogindlæg Hvordan dannes vort selvbillede?

Plages du af et dårligt selvbillede?

Ændring er bestemt mulig – dog er det godt at holde sig for øje at det kan være en langvarig proces.

Dette indlæg har på ingen måde til hensigt at skyde muligheden for at opnå en mere positiv opfattelse af sig selv, og derved også et bedre selvbillede, til hjørne – tværtimod. For i og med at selvbilledet er  dynamisk, er det naturligvis muligt at ændre. Alle andre påstande ville være uden logik.

Blot må man man være opmærksom på, at det at ændre sit selvbillede kan være en langvarig proces. For som det ses her, er selvbilledet en kompliceret størrelse, under indflydelse af mange faktorer. Dertil kommer, at det har haft god tid til at dannes.

Ganske mange steder kan man læse om forskellige metoder, med hvilke man – alene eller i samarbejde med en terapeut – kan ændre og udvikle sit selvbillede. Og det kan man – det er den “gode nyhed”

Dog er det væsentligt at være opmærksom på, at det kan være en både kompliceret og tidskrævende proces, der hviler på et ihærdigt stykke arbejde.

Forestiller man sig, at det er enkelt, kan man let komme til at påføre sig selv et nederlag, når det måske ikke lykkes fuldstændigt og med det samme. Og et sådant nederlag gør næppe noget godt for selvbilledet.

Hvad der derimod gavner selvbilledet, er at kunne nyde de små fremskridt, der kommer efter en stor, men velgennemført indsats. 

Faktorer, der influerer på dit selvbillede (En opsamling)

  • Sociale interaktioner: Dine relationer til/interaktioner med andre mennesker.  Reaktioner fra venner, familie, kolleger og samfundet generelt kan påvirke, hvordan du ser dig selv.
  • Erfaringer: Personlige oplevelser, både positive og negative, bidrager til din opfattelse af dig selv. Succeser kan styrke dit selvbillede, mens fiaskoer kan udfordre det.
  • Samfund og systemer (defineres her som såvel store som små systemer; fx familie, skole, foreninger mm.): De normer og værdier, der findes i samfundet, og  i de systemer, hvor du lever og færdes, påvirker dit selvbillede. Hvad der betragtes som ønskeligt eller acceptabelt kan variere meget fra et samfund til et andet, et system til et andet.
  • Medier: Medier, herunder sociale medier, film og reklamer, kan have en stor indflydelse på, hvordan du opfatter dig  selv. Medierne skaber ofte urealistiske standarder for skønhed, succes og lykke.
  • Indre refleksion: Tanker om dig selv, din indre dialog. Selvkritik eller selvopbakning påvirker din selvopfattelse.
  • Personlighedstræk: Nogle mennesker har en tendens til at være mere selvkritiske eller have lavere selvtillid, hvilket kan føre til et negativt selvbillede, mens andre måske grundlæggende har en mere positiv opfattelse af sig selv.
  • Udviklingsfaser: Selvopfattelsen kan ændre sig over tid, ofte præget af forskellige livsfaser, såsom barndom, ungdom, voksenliv og alderdom, samt de involverede udviklingsmæssige udfordringer.

Jamen, alt er vel i princippet muligt?

Tidens løsen er, at Vi kan alt! 

I vor tid opfattes menneskets potentiale  ofte som værende  så godt som ubegrænset. Og det er da også en inspirerende livsfilosofi, at tro vi mennesker kan hvad udføre hvad som helst, vi sætter os for. Det er så afgjort motiverende i mange sammenhænge. Det kan give os en tro på, at også vort selvbillede kan ændres, så vi bliver fuldstændigt fri af uhensigtmæssige tankemønstre.

I min optik kan netop denne stålfaste tro på, at vi kan forandre hvad som helst, hvis blot vi gør en indsats, dog risikere at få den modsatte effekt; en sådan “omnipotent” forestilling kan få os til at sætte mål, der ikke altid kan indfries. For selv om selvopfattelse og selvbillede er dynamiske størrelser, bærer vi dog alle en indre kerne, der er yderst modstandsdygtig i forhold til forandring.

Fastholdende faktorer

  • Mange af os har kerneoverbevisninger om os selv,  der er vanskelige at ændre, fordi de er formet tidligt i livet.
  • Traumer eller negative oplevelser kan have en varig indvirkning på, hvordan vi ser os selv. Selvom heling og vækst er mulig, kan disse have indflydelse  selvbilledet i en længere periode. Særligt, hvis der sker en re-traumatisering
  • Nogle Personlighedstræk   såsom fx psykisk sårbarhed/introversion eller ekstroversion, kan være mere stabile over tid. Mens vi kan tilpasse os og ændre vores adfærd, forbliver disse grundlæggende træk ofte relativt konstante.
  • Kulturelle og sociale normer: De normer og værdier, der er indgroet i samfundet eller kulturen, kan også forme selvbilledet. Det kan være meget vanskeligt at ændre på opfattelsen af sig selv, hvis sådanne normer og værdier er fastlagte og stabile.

Afslutningsvis ...

Som tidligere nævnt har dette blogindlæg ikke til hensigt at antyde, at det umuligt at ændre sit selvbillede. 

Det vil blot kaste lys over, hvordan et selvbillede bliver til, og hvor mange faktorer, der er involveret.  Alene derfor er det selvsagt også en kompliceret proces at ændre det. Ofte må man helt ind til sin inderste kerne, for at forstå, hvorfor man kan have tendens til at se sig selv gennem negative briller. 

Der kan findes genveje til at se mere positivt på sig selv – genveje, der bestemt kan være både virkningsfulde og effektive. Blot er det godt at holde sig for øje, at de sjældent når ind til substansen. Af den årsag er det i min optik vigtigt at forstå sig selv og årsagerne til et eventuelt mindre godt selvbillede. Og – ikke mindst, at slutte fred med, hvad end man bærer i sit indre. 

For vover man det, vil det arbejde, man eventuelt lægger i at udvikle sig selv uden tvivl forløbe bedre.

Andre blogindlæg

Andre blog-indlæg

  • Identitet skabes gennem fortælling
  • Dit selvbillede; Kan det ændres? Influerende faktorer. Vedligeholdelse eller forandring?
  • Selvværd 1 Selvværd – ærligt talt. En indledning
  • Selvværd 2 Er det gode selvværd et statussymbol?
  • Selvværd 3 Alle kan (da) opnå et godt selvværd(?)

Your speed doesn´t matter – forward is forward

Weesley snipes

 

Præsentation af bloggeren

Birgitte Abdel

Jeg hedder Birgitte Abdel og er født i 1963.

Siden birgitteabdel.dk  udspringer dels af min store passion for det skrevne ord, dels af den forfatterdrøm, jeg har båret i mig, så længe jeg kan huske tilbage.

At jeg først for få år siden for alvor har gjort noget ved den drøm skyldes at mit liv har været optaget af så meget andet. Så meget andet godt, vil jeg skynde mig at tilføje. Det er min klare overbevisning at der er en tid til alt. Sådan er det i hvert fald for mig. Skal jeg fordybe mig i noget, må andet vige pladsen og vente på den rette tid.

Derfor har min skrive-tid først fundet plads sent i livet.

Jeg har altid elsket at skrive.  Jeg synes ord – såvel talte som skrevne – kan uendeligt meget. 

At det så lige blev den skriftlige del, jeg forelskede mig i, kan skyldes mange ting. Måske er en del af årsagen, at jeg er udpræget introvert og ganske tænksom til tider. Jeg har således heller ikke særligt gode kompetencer, når det handler om en mundtlig debat; Eller det talte ord idet hele taget.

De, der har kendt eller kender mig, vil måske nok mene at jeg ikke holder mig tilbage, når det handler om at fremsætte mine synspunkter mundtligt. Det er jeg for så vidt enig i. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at jeg foretrækker at udtrykke mig på skrift. Mest af alt fordi jeg så har mulighed for at tænke tingene igennem, inden jeg siger noget.

Engang havde jeg en drøm om at blive journalist. For jeg tænkte, at når jeg nu var så engageret i at skrive … ja, så ville det da være nærliggende. Der er bare den lille hage ved  det, at skulle jeg f. eks interviewe en eller anden – så ville vedkommende ganske givet være gået, inden jeg var kommet frem til, hvordan jeg ville spørge om hvad. Jeg kunne selvfølgelig sørge for at planlægge og nedskrive alting grundigt på forhånd – men mon ikke interviewet så blev en temmelig stiv og strunk affære. 

Det er da i hvert fald ikke sådan, det ser jeg ud i fjernsynet, synes jeg.

Så jeg blev ikke journalist. Jeg blev sygeplejerske. Det meste af mit arbejdsliv har jeg arbejdet i psykiatrien – og jeg har elsket det.

Måske er min ungdoms drøm om erhverv årsagen til at hovedpersonen i min krimiserie, BEATE SEJER LARSSON er journalist – det tror jeg bestemt, i og med samme BEATE ikke kun er en fiktiv person. Jo, jeg skriver fiktion. Men en hel del af BEATES “skæve” liv er stærkt inspireret af mit eget. Noget er direkte autentisk, andet er opdigtet – dog altid med tråde til mit eget liv. 

Heraf vil man kunne udlede – såfremt man stifter bekendtskab med BEATE – at jeg på ingen måde er gået den lige og letteste vej gennem tilværelsen. Hvorom alting er, så er jeg da heldigvis nået frem til et sted, hvor jeg gennem mange år har elsket at være – til trods for de mange omveje, vildveje og bump undervejs. 

Jeg er nået hen til et sted, hvor jeg har tid, rum og ro til at skrive – præcis som jeg altid har drømt om.

Scroll to Top