… det er da i hvert fald den konklusion, man nødvendigvis må drage, hvis man dykker ned i den tsunami af behandlingstilbud, der findes.
Og det kan ovenikøbet gå hurtigt, må man forstå – hvilket passer perfekt til vort højhastighedssamfund.
Alligevel er vi mange, der ofte snubler over hindringer, når vi forsøger at opnå et godt selvværd.
Vi lever i en tid og en kultur, hvor nærmest alting menes muligt, uanset hvad og hvem vi er …
“Alt er muligt – Vi kan alt!”
Men – er det nu også sådan, det er? For alle?
Selvfølgelig er det en god ide at forsøge at forbedre, hvad vi kan for os selv, for at få det bedre.
Dog – det allervigtigste er, at vi starter et sted, hvor vi ser på os selv med såvel ærlige som kærlige øjne, fremfor at forblændes af løfter om det lette quickfix.
Bloggerens forudsætninger:
35 års erfaring i behandlings- og akutpsykiatrien, samt efteruddannelse i Kognitiv terapi, Systemisk-narrativ terapi og familierelationer i forbindelse med psykisk sygdom. Desuden personlig erfaring med psykisk sygdom. Yderligere præsentation nederst på siden
Oversigt over indhold
- Indledning
- Bloggerens forudsætninger
- Vi kan alt! – De ressourcestærkes motto.
- Selvværd er et relativt begreb
- Selvfølgelig kan du! – Opmuntrende og motiverende? Eller demotiverende og desillusionerende.
- Det er ok at være bagud
- Det første og det vigtigste: Se på dig selv med ærlige og kærlige øjne – og sæt dit eget, personlige mål, uden at fokusere på tiden idealer.
I denne, vor moderne tid, hersker en antagelse om, at vi mennesker kan alt!
Hvis blot vi gør os umage, kan vi alle forcere, hvad end vi møder af forhindringer i livet.
Intet er umuligt (Ifølge nævnte antagelse)
Hvad end vi har af udfordringer af fysisk eller psykisk karakter, vil der altid kunne findes en behandler, en terapeut, en coach – en eller anden person, der kan hjælpe os med at nå frem til de mål, vi sætter.
Eller, alternativt, måske en selvhjælpsbog – en form for manual til livet.
Således kan vi, der kæmper med et lavt selvværd naturligvis også opnå et godt selvværd…
Det er min overbevisning og erfaring, at det som regel er ressourcestærke mennesker, der har en tendens til at proklamere at “Vi kan alt!”
Selvværd er svært at måle – der findes ingen måleenhed, med hvilken vi kan måle og rangere selvværd.
Hvad der er godt og mindre godt, er derfor alene op til den enkelte at vurdere.
Ligeledes er der ikke tale om et enten/eller – vi har ikke enten et fuldstændigt ikke-eksisterende selvværd eller et tårnhøjt selvværd.
Ligesom den enkeltes selvværd kan variere i forskellige relationer og sammenhænge.
Dit selvværd kan fx. være højt ift. til det, du gør for din familie, mens det kan være mindre højt i ift. dit arbejde, hvis du fx. er usikker på nogle arbejdsopgaver.
Det er min oplevelse og erfaring, at det ofte er ressourcestærke mennesker, der ynder at proklamere, at Vi kan alt! … ligesom det ofte er ressourcestærke mennesker, der formidler til et knapt så ressourcestærkt menneske, at:
“Selvfølgelige kan du det!“
Det udsagn kan der bestemt være både mening og sandhed i – så længe vi ikke sammenligner os selv med andre mennesker, men stræber efter et personligt mål fremfor et ideal (Som måske ikke eksisterer i den virkelige verden)
For selv om vi ikke kan alt, så kan vi rigtigt meget – så længe vi forstår, at vi ikke alle kan det samme, og ej heller vil kunne starte samme sted.
Årsagen hertil er både enkel og banal – vi har forskellige forudsætninger – for sindet er en ganske kompliceret størrelse; vi bærer på hver vores bagage ift. vore levede liv.
“Selvfølgelig kan du opnå et godt selvværd! Hvis bare du arbejder ihærdigt nok!”
For nogen vil et sådant udsagn uden tvivl opleves positivt – de vil føle, at nogen tror på dem; de vil føle motivation og selvtillid, på trods.
Personligt ville jeg dog føle mig dårligt tilpas – og mindreværdig, hvis nogen sagde til mig, at jeg selvfølgelig kunne opnå et godt selvværd, blot ved at arbejde med mine tanker og følelser i en relativt kort periode (Et terpeutisk redskab, der danner grundlag for ganske megen psykoterapeutisk behandling i dag)
Hvis det er så enkelt – jamen, hvorfor er jeg så ikke allerede fremme ved målet? Jeg har jo forsøgt mig med flere forskellige metoder, uden succes. Så her er altså endnu en ting, jeg ikke egner mig til – hvilket bestemt ikke gør noget godt for mit selvværd.
Er jeg mon helt alene om at have det sådan? – Det tror jeg næppe. Jeg tror, vi er en del.
Udsagnet: “Selvfølgelig kan du det (for vi kan alt!”) kan virke motiverende
… eller demotiverende – og måske ligefrem desillusionerende, på nogen
For nej, vi kan ikke allesammen alt – lige hurtigt og effektivt. Og det er ok … og en god erkendelse at slutte fred med.
Netop det, at det er ok ikke at kunne alt og måske ikke formå at leve op til de idealer, der hersker i tidsånden, er en vigtig pointe her. For hvem er det, der har “besluttet” at Vi kan alt? Kan det være mennesker, for hvem alt er forholdsvis let at opnå?
Jeg hørte for nylig en psykolog udtale: “De metoder, der forventes at kunne hjælpe mennesker med deres problemer, er ofte udviklet af os, der er ressourcestærke.”
… eller sådan noget lignende. jJg vil ikke lægge hovedet på blokken for at ordlyden er 100% korrekt. Men det er pointen til gengæld, som jeg ser det.
Den står jeg inde for, i og med jeg er af nøjagtigt samme opfattelse. Bl. a baseret på min erfaring indenfor en psykiatri, hvor en kognitiv tilgang (med fokus på tanker og følelser) menes at kunne afhjælpe nærmest hvad som helst. (LÆS MERE HER)
… for dig og mig er at vide, nøjagtigt hvor vi er, ift. vort selvværd.
At vi måske har et selvværd, der levner god plads for forbedring, er der intet forkert ved. Vort selvværd er en del af et fundament, der er støbt i vore allerførste leveår. Det udvikler sig op igennem livet og tager farve af de relationer, vi har eller danner undervejs, og de sammenhænge, vi lever i.
Et godt selvværd er ikke noget, vi kan beslutte os for at have. Vi kan arbejde med det, ja – men det er en ganske anden sag.
Så derfor: Se på dig selv med ærlighed, ift. hvem du er og hvordan du ser på dig selv – og find så dit personlige mål.
… og husk at se med kærlighed på netop det menneske, der er dig. Tag dig selv ved hånden undervejs.
Jeg er vild med citatet på billedet;
Your speed doesn´t matter – forward is forward.
Det er en tilgang, jeg bruger til mange ting i mit liv.
Personligt har jeg det sådan, at … mit selvværd kunne sagtens være bedre. Og det ville jeg da gerne have, det var – selvfølgelig. Omvendt er jeg kommet til den erkendelse, at det sandsynligvis aldrig bliver supergodt – og valgt at slutte fred med den erkendelse. Selvfølgelig er jeg bevidst om at opsøge sammenhænge og relationer, i hvilke jeg befinder mig godt og oplever at blive set og hørt – og anerkendt.
Det er enkelt at sige og kan være ganske svært at gøre – for måske har du ikke den mulighed, der, hvor du er, netop nu. Der kan være mange sammenhænge, der måske puster til dit selvværd og kan få det til at vakle. Er det tilfældet, forsøg da at minde dig selv om, at det kan være ok at være bagud – i en konkurrence, du udelukkende skal tage med dig selv.
Dertil kommer, at der sandsynligvis findes mennesker omkring dig, der måske også kæmper med et mindre godt selvværd. Mit gæt er, at du sagtens kan holde af dem af dem grund – så hvorfor ikke tilbyde dig selv den samme kærlighed?
Indlæg på vej: Selvværd.4 - Svært ved at opnå et godt selvværd? Årsager
Andre blog-indlæg
- Identitet skabes gennem fortælling
- Dit selvbillede: Kan det ændres? Influerende faktorer. Vedligeholdelse eller forandring?
- Selvværd 1 Selvværd – ærligt talt. En indledning
- Selvværd 2 Er det gode selvværd et statussymbol?
- Selvværd 3 Alle kan (da) opnå et godt selvværd(?)
Præsentation af bloggeren/forfatteren
Jeg hedder Birgitte Abdel og er født i 1963.
Siden birgitteabdel.dk udspringer dels af min store passion for det skrevne ord, dels af den forfatterdrøm, jeg har båret i mig, så længe jeg kan huske tilbage.
At jeg først for få år siden for alvor har gjort noget ved den drøm skyldes at mit liv har været optaget af så meget andet. Så meget andet godt, vil jeg skynde mig at tilføje. Det er min klare overbevisning at der er en tid til alt. Sådan er det i hvert fald for mig. Skal jeg fordybe mig i noget, må andet vige pladsen og vente på den rette tid.
Derfor har min skrive-tid først fundet plads sent i livet.
Jeg har altid elsket at skrive. Jeg synes ord – såvel talte som skrevne – kan uendeligt meget.
At det så lige blev den skriftlige del, jeg forelskede mig i, kan skyldes mange ting. Måske er en del af årsagen, at jeg er udpræget introvert og ganske tænksom til tider. Jeg har således heller ikke særligt gode kompetencer, når det handler om en mundtlig debat; Eller det talte ord idet hele taget.
Mennesker, der har kendt eller kender mig, vil måske nok mene at jeg ikke holder mig tilbage, når det handler om at fremsætte mine synspunkter mundtligt. Det er jeg for så vidt enig i. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at jeg foretrækker at udtrykke mig på skrift. Mest af alt fordi jeg så har mulighed for at tænke tingene igennem, inden jeg siger noget.
Engang havde jeg en drøm om at blive journalist. For jeg tænkte, at når jeg nu var så engageret i at skrive … ja, så ville det da være nærliggende. Der er bare den lille hage ved det, at skulle jeg f. eks interviewe en eller anden – så ville vedkommende ganske givet være gået, inden jeg var kommet frem til, hvordan jeg ville spørge om hvad. Jeg kunne selvfølgelig sørge for at planlægge og nedskrive alting grundigt på forhånd – men mon ikke interviewet så blev en temmelig stiv og strunk affære.
Det er da i hvert fald ikke sådan, det ser jeg ud i fjernsynet, synes jeg.
Så jeg blev ikke journalist. Jeg blev sygeplejerske. Det meste af mit arbejdsliv har jeg arbejdet i psykiatrien – og jeg har elsket det.
Måske er min ungdoms drøm om erhverv årsagen til at hovedpersonen i min krimiserie, BEATE SEJER LARSSON er journalist – det tror jeg bestemt, i og med samme BEATE ikke kun er en fiktiv person. Jo, jeg skriver fiktion. Men en hel del af BEATES “skæve” liv er stærkt inspireret af mit eget. Noget er direkte autentisk, andet er opdigtet – dog altid med tråde til mit eget liv.
Heraf vil man kunne udlede – såfremt man stifter bekendtskab med BEATE – at jeg på ingen måde er gået den lige og letteste vej gennem tilværelsen. Hvorom alting er, så er jeg da heldigvis nået frem til et sted, hvor jeg gennem mange år har elsket at være – til trods for de mange omveje, vildveje og bump undervejs.
Jeg er nået hen til et sted, hvor jeg har tid, rum og ro til at skrive – præcis som jeg altid har drømt om.