Birgitte Abdel

Nogen vil måske tænke, at noget sådant er let at slynge ud. Til det kan jeg imidlertid sige: Nej! – Det er absolut ikke let At jeg aldrig har  elsket min mor, er en smertefuld erkendelse, jeg har været  mange år om at nå frem til  – vejen hertil har været tung og brolagt med skyld, […]

Jeg har aldrig elsket min mor Jeg er vokset op i en upåklageligt velfungerende kernefamilie i 1960´erne og 70´erne. Jeg har ikke været udsat for nogen form for åbenlyst omsorgsssvigt. Alligevel har jeg aldrig kunnet finde kærlige følelser i min relation til min mor, ligegyldigt hvor meget jeg har ransaget mit indre; Et faktum, der

Den dysfunktionelle familie som bagtæppe Familien – særligt den dysfunktionelle familie, er et tema, der altid har optaget mig, såvel i mit arbejde i psykiatrien, som i mit personlige liv. Derfor fylder dette tema da også en hel del i meget af det, jeg skriver. Det er ikke det primære tema, jeg skriver ikke faglitteratur.

Fri mig fra Den idylliserende samtale Måske kender du det – måske er han eller hun, der har en tendens til at farve al tale lyserød, en del af din omgangskreds eller berøringsflade. Måske “falder du af og til i gryden” selv. Uanset hvem eller hvad du er – hvordan har du det med at være

Var min barndomsfamilie mon  En familie uden følelser? “I min familie talte man aldrig om følelser.” Sådan har jeg ofte sagt, når jeg har villet fortælle andre om det, jeg mente manglede i min barndom. Hver gang nærede jeg et  forfængeligt håb om at møde forståelse – måske ovenikøbet medfølelse. For jeg følte (og føler)

Har du prøvet alt for at opnå et bedre selvværd? … og oplever du, at dine forsøg ikke gør den store forskel? – Så er der uden tvivl en dybereliggende årsag til dine selvværdsproblemer. Kæmper du (også) med et lavt selvværd? Har du forsøgt at forbedre dit selvværd – enten på egen hånd eller med

Om den familie, jeg voksede op i sagdes det, at den var lykkelig.  I min oplevelsesverden  var den Pseudo – lykkelig Det kan uden tvivl give nogen anledning til at mene, jeg er både utaknemmelig og kynisk. Men før du dømmer mig, brug  et par minutter eller fem på at læse  mit indlæg.  Jeg forestiller

Forkert – afsnit 1 Begyndelsen på en rejse gennem et landskab af forkerthed, mindreværd og skam. Livet igennem har jeg følt mig forkert – allevegne, i alle sammenhænge, ofte også i de relationer, jeg har eller har haft. Følelsen af forkerthed er så at sige et bagtæppe for min væren i verden. Måske du kan

“Alle kan da opnå et godt selvværd …” … det er da i hvert fald den konklusion, man nødvendigvis må drage, hvis man dykker ned i den tsunami af behandlingstilbud, der findes. Og det kan ovenikøbet gå hurtigt, må man forstå  – hvilket passer perfekt til  vort  højhastighedssamfund. Alligevel er vi mange, der ofte snubler

Hvorfor var jeg aldrig et lykkeligt og sorgløst barn? Jeg voksede jo op i en perfekt og velfungerende kernefamilie – og lykkelig, sagdes det. Kan en sådan familie virkelig være … En dysfunktionel familie? Var min barndomsfamilie en dysfunktionel familie? Det er et spørgsmål, jeg indtil for få år siden end ikke har villet være