Citater

...ord og tanker

Vi er mange, der holder af citater. Særligt dem, der udtrykker noget, vi føler os hjemme og tilpasse i – noget, vi måske selv måtte være nødt til at bruge mange og lange sætninger for at udtrykke. I citater kan vi spejle os og blive bekræftet i tanker og holdninger – i vort syn på livet.

Hvad kan citater ellers anvendes til?

  • Mange bruger citater fra berømte personer som motivation eller inspiration i deres dagligdag.
  • Citater kan bruges til at styrke  påstande eller argumenter, når der  henvises til autoritative kilder eller velkendte personer.
  • Ved at bruge citater fra eksperter kan man øge sin egen troværdighed i en diskussion eller et skriftligt arbejde.
  • Citater kan fungere som udgangspunkt for debat og refleksion, hvilket kan føre til dybere forståelse af emner.
  • Citater kan bruges til at give indsigt i et bestemt emne eller en idé og kan derved danne grundlag for refleksion og dybere analyse.
  • I litteratur, musik og andre kunstformer anvendes citater ofte til at skabe forbindelse til andre værker eller til at fremhæve tematisk indhold.

Generelt kan citater berige kommunikationen og give flere nuancer til det, vi ønsker at formidle.

Livet er svært, men matematik er sværere

Storm P

Engang, i en fjern fortid, havde Dagens flue af Storm P. sin faste plads på bagsiden af Kristeligt Dagblad – det var tider.

CITATER 1 ALDRIG ELSKET MIN MOR

Mine egne yndlingscitater

Vi lever vores liv i den historie, vi fortæller om det. Det gør alle mennesker.

Knud Romer

Livet må leves forlæns, men forstås baglæns.

Søren Kierkegaard

 

Solitude matters. For some people, it is the air, that they breathe.

Susan Cain

Søren Kierkegaard

Når det handler om gode og livskloge citater, er Søren Kierkegaard vanskelig at komme udenom; få har som han bidraget til vor forståelse af os selv og vor eksistens.

CITAT SKABELON ALDRIG ELSKET MIN MOR

Livet må leves forlæns, men forstås baglæns.

Søren Kierkegaard

 

Når man bare bliver ved med at gå, så går det nok.

Søren Kierkegaard

Af alle latterlige ting her i livet, så forekommer det mig at være det allerlatterligste at have for travlt.

Søren Kierkegaard

Citater om visdom

Uden undren, ingen visdom – blot en luftig tanke.

Birgitte Abdel

Sokrates Citater af Sokrates

Undren er begyndelsen til visdom.

Sokrates

Klog er den tosse der ved han er dum.

Piet Hein

Det var klogt, da det var inde i mit hoved, må så skete der noget på vejen ud.

Peter Plys

Citater om vrede

Vrede er en god drivkraft

Lisbeth Salander

Vrede er en syre, som kan gøre mere skade på det kar, den gemmes i, end på noget, den udgydes over.

Mark Twain

Med egne ord

CITAT.BIRGITTE ABDEL.OM AT SKRIVE ALDRIG ELSKET MIN MOR
CITAT.BEATE SEJER LARSSON ALDRIG ELSKET MIN MOR

Præsentation

af forfatteren bag siden.

Jeg hedder Birgitte Abdel og er født i 1963.

Siden her udspringer dels af min store passion for det skrevne ord, dels af den forfatterdrøm, jeg har båret i mig, så længe jeg kan huske tilbage.

At jeg først for alvor har gjort noget ved den drøm skyldes at mit liv har været optaget af så meget andet. Så meget andet godt, vil jeg skynde mig at tilføje. Det er min klare overbevisning at der er en tid til alt. Sådan er det i hvert fald for mig. Skal jeg fordybe mig i noget, må andet vige pladsen og vente på den rette tid.

Derfor har min skrive-tid først fundet plads sent i livet.

Jeg har altid elsket at skrive.  Jeg synes ord – såvel talte som skrevne – kan uendeligt meget. 

At det så lige blev den skriftlige del, jeg forelskede mig i, kan skyldes mange ting. Måske er en del af årsagen, at jeg er udpræget introvert og ganske tænksom til tider. Jeg har således heller ikke særligt gode kompetencer, når det handler om en mundtlig debat; Eller det talte ord idet hele taget.

De, der har kendt eller kender mig, vil måske nok mene at jeg ikke holder mig tilbage, når det handler om at fremsætte mine synspunkter mundtligt. Det er jeg for så vidt enig i. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at jeg foretrækker at udtrykke mig på skrift. Mest af alt fordi jeg så har mulighed for at tænke tingene igennem, inden jeg siger noget.

Engang havde jeg en drøm om at blive journalist. For jeg tænkte, at når jeg nu var så engageret i at skrive … ja, så ville det da være nærliggende. Der er bare den lille hage ved  det, at skulle jeg f. eks interviewe en eller anden – så ville vedkommende ganske givet være gået, inden jeg var kommet frem til, hvordan jeg ville spørge om hvad. Jeg kunne selvfølgelig sørge for at planlægge og nedskrive alting grundigt på forhånd – men mon ikke interviewet så blev en temmelig stiv og strunk affære. 

Det er da i hvert fald ikke sådan, det ser jeg ud i fjernsynet, synes jeg.

Så jeg blev ikke journalist. Jeg blev sygeplejerske. Det meste af mit arbejdsliv har jeg arbejdet i psykiatrien – og jeg har elsket det.

Måske er min ungdoms drøm om erhverv årsagen til at hovedpersonen i min krimiserie, BEATE SEJER LARSSON er journalist – det tror jeg bestemt, i og med samme BEATE ikke kun er en fiktiv person. Jo, jeg skriver fiktion. Men en hel del af BEATES “skæve” liv er stærkt inspireret af mit eget. Noget er direkte autentisk, andet er opdigtet – dog altid med tråde til mit eget liv. 

Heraf vil man kunne udlede – såfremt man stifter bekendtskab med BEATE – at jeg på ingen måde er gået den lige og letteste vej gennem tilværelsen. Hvorom alting er, så er jeg da heldigvis nået frem til et sted, hvor jeg gennem mange år har elsket at være – til trods for de mange omveje, vildveje og bump undervejs. 

Jeg er nået hen til et sted, hvor jeg har tid, rum og ro til at skrive – præcis som jeg altid har drømt om.

Velkommen til

Min blog

Scroll to Top