Hvad skal vi med
Fantasi?
Er fantasi mon en kompetence?
En kompetence er en persons evne til eller færdighed i at udføre handlinger.
Dagens Danmark har stort behov for kompetencer, må man forstå – kompetencer, der kan bruges på arbejdsmarkedet – bringe os videre, så vi kan vækste i noget nær en uendelighed.
Mon fantasi er en sådan kompetence? Jeg kan fundere over – uden at kende svaret eller vide, hvor jeg skal lede – hvorvidt fantasi er noget, man bevidst søger som kompetence, når nye medarbejdere skal ansættes i en virksomhed.
Hvad er fantasi?
Fantasi er at forestille sig noget som enten kunne findes eller slet ikke findes. Fantasi er en væsentlig del af al kreativ skaben indenfor både kunst og videnskab (Wikipedia)
Ordet fantasi kommer af græsk phantasia ‘udseende, fremtoning, forestilling, indbildning’ af phantazein ‘gøre synlig’; oftest brugt i betydningen ‘forestillingsevne’ eller ’tilsynekomst’ som resultat heraf. (Den store danske)
Mit allerbedste sted
Om jeg ku´ være allevegne
så flytted´ jeg ind i min fantasi
for at sidde i ro og tegne
en verden, som den,
jeg vil leve i.
Ofte er fantasi noget, der tænkes ind i børns univers. For fantasi gør, at børn kan lege – netop fordi de forestiller sig at være en person, de så leger sig ind i – forestiller sig en verden, de gerne vil være i. Dog – fantasi kan også have stor betydning i en voksens verden. Tænk bare, hvis vi ikke var i stand til at forestille os noget – hvis alting udelukkende udsprang af faktuelle ting…
Hvor kommer fantasien fra?
Fantasi er evnen til at kunne forestille sig noget – men hvor kommer den egentlig fra? Her er vi ude i et videnskabeligt spørgsmål – der findes givetvis mange ideer og teser herom. Hvorom alting er, vil jeg umiddelbart forestille mig, at vi alle fødes med anlæg for fantasi og kreativitet, der naturligvis må gives rum og plads til at leve og udvikle sig.
Dog – så kender vi til, at nogen mennesker har anlæg for det sproglige, andre for det matematiske – så man kunne selvfølgelig forestille sig, at både dette og anlæg for fantasi og kreativitet var noget medfødt.
Hvad bruger vi fantasien til?
Hvor den end kommer fra, så kan fantasien have stor betydning. Den giver os adgang til vort indre – til tanker og følelser. Hvis vi f. eks tænker: hvad nu hvis? – et eller andet skete i en given situation – og leger med de billeder, der opstår.
Fantasien/evnen til at forestille sig noget har gennem alle tider gjort os i stand til at tilpasse os enhver tænkelig situation – og derved ikke bare overleve, men også udvikle os selv og verden omkring os.
Hvis det har været koldt, så har vi lavet tøj. Hvis vi har skullet krydse et vandløb, har vi bygget en bro.
Fantasien er derfor en vigtig kompetence, der kan hjælpe os, når vi skal finde på løsninger på ethvert problem.
Engang for længe siden...
Da jeg var barn, var jeg ifølge “Den offentlige mening” i min famillie ikke forsynet med nær så mange gaver fra naturens hånd, som min to år ældre søster.
Trist nok, kan man synes – men jeg havde da helsigvis min fantasi – som jeg sidenhen skulle blive rigtigt glad for – hvad end den så sætter brød på bordet eller ej.
Min filosofi
Min filosofi – gi´r med garanti
livet en ganske særlig værdi.
Så enkelt og let – jeg ser slet og ret
verden igennem min fanta-si
Philosofus/Birgitte Abdel
Tegningen her er fra min digtsamling LIVSFILOSOFI I LOMMEFORMAT.
“Når jeg ser på mig selv og mine tankemetoder, må jeg konkludere, at fantasiens gave har betydet mere for mig end evnen til at tilegne mig ny viden.”
Albert Einstein
Præsentation af bloggeren
Jeg hedder Birgitte Abdel og er født i 1963.
Siden birgitteabdel.dk udspringer dels af min store passion for det skrevne ord, dels af den forfatterdrøm, jeg har båret i mig, så længe jeg kan huske tilbage.
At jeg først for få år siden for alvor har gjort noget ved den drøm skyldes at mit liv har været optaget af så meget andet. Så meget andet godt, vil jeg skynde mig at tilføje. Det er min klare overbevisning at der er en tid til alt. Sådan er det i hvert fald for mig. Skal jeg fordybe mig i noget, må andet vige pladsen og vente på den rette tid.
Derfor har min skrive-tid først fundet plads sent i livet.
Jeg har altid elsket at skrive. Jeg synes ord – såvel talte som skrevne – kan uendeligt meget.
At det så lige blev den skriftlige del, jeg forelskede mig i, kan skyldes mange ting. Måske er en del af årsagen, at jeg er udpræget introvert og ganske tænksom til tider. Jeg har således heller ikke særligt gode kompetencer, når det handler om en mundtlig debat; Eller det talte ord idet hele taget.
De, der har kendt eller kender mig, vil måske nok mene at jeg ikke holder mig tilbage, når det handler om at fremsætte mine synspunkter mundtligt. Det er jeg for så vidt enig i. Ikke desto mindre forholder det sig sådan, at jeg foretrækker at udtrykke mig på skrift. Mest af alt fordi jeg så har mulighed for at tænke tingene igennem, inden jeg siger noget.
Engang havde jeg en drøm om at blive journalist. For jeg tænkte, at når jeg nu var så engageret i at skrive … ja, så ville det da være nærliggende. Der er bare den lille hage ved det, at skulle jeg f. eks interviewe en eller anden – så ville vedkommende ganske givet være gået, inden jeg var kommet frem til, hvordan jeg ville spørge om hvad. Jeg kunne selvfølgelig sørge for at planlægge og nedskrive alting grundigt på forhånd – men mon ikke interviewet så blev en temmelig stiv og strunk affære.
Det er da i hvert fald ikke sådan, det ser jeg ud i fjernsynet, synes jeg.
Så jeg blev ikke journalist. Jeg blev sygeplejerske. Det meste af mit arbejdsliv har jeg arbejdet i psykiatrien – og jeg har elsket det.
Måske er min ungdoms drøm om erhverv årsagen til at hovedpersonen i min krimiserie, BEATE SEJER LARSSON er journalist – det tror jeg bestemt, i og med samme BEATE ikke kun er en fiktiv person. Jo, jeg skriver fiktion. Men en hel del af BEATES “skæve” liv er stærkt inspireret af mit eget. Noget er direkte autentisk, andet er opdigtet – dog altid med tråde til mit eget liv.
Heraf vil man kunne udlede – såfremt man stifter bekendtskab med BEATE – at jeg på ingen måde er gået den lige og letteste vej gennem tilværelsen. Hvorom alting er, så er jeg da heldigvis nået frem til et sted, hvor jeg gennem mange år har elsket at være – til trods for de mange omveje, vildveje og bump undervejs.
Jeg er nået hen til et sted, hvor jeg har tid, rum og ro til at skrive – præcis som jeg altid har drømt om.